Avis: FC Barcelona-back kan smutte til AS Roma

0
Avis: FC Barcelona-back kan smutte til AS Roma

Foto: Shutterstock

Den 23-årige Alejandro Balde har ikke fået mange spilleminutter i denne sæson i FC Barcelona, og derfor lurer et skifte nu til AS Roma, som vil have fingrene i ham.

Et klubskifte for den 23-årige spanier, Alejandro Balde, kan muligvis være på trapperne.

For venstre backen, der blot har fået sølle 12 minutter i denne La Liga-sæson fordelt over ni kampe, kan nu stå foran et skifte til Italien.

Det skriver den spanske avis, Mundo Deportivo.

Mundo Deportivo nævner nemlig, at den dynamiske venstre back har tiltrukket sig interesse fra AS Roma, som ønsker at skrive kontrakt med ham.

Helt konkret berettes der om, at Balde gerne vil afsøge muligheden for at forlade barndomsklubben, FC Barcelona.

Mængden af spilletid for den spanske back har været meget undervældende de seneste måneder, hvor han er blevet overhalet af blandt andre Joao Cancelo og Eric Garcia.

Spanieren har gennem hele sit liv spillet i FC Barcelona, og har hele 170 kampe på CV’et for den catalanske storklub.

Baldes kontrakt med FC Barcelona udløber i sommeren 2028.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE