Avis: FC Barcelona er enige med AC Milan-profil

0
Avis: FC Barcelona er enige med AC Milan-profil

Foto: Shutterstock

FC Barcelona er nået til enighed med AC Milan-midtbanespilleren Franck Kessié, som har kontraktudløb til sommer. Det skriver avisen The Guardian.

Til sommer har 25-årige Franck Kessié kontraktudløb med AC Milan, og parterne kommer efter alt at dømme ikke til at forlænge samarbejdet.

Den centrale midtbanemand forlader nemlig AC Milan på en fri transfer til sommer, og han har nu fået sin fremtid på plads.

Ifølge den engelske avis The Guardian skifter landsholdsspilleren for Elfenbenskysten til FC Barcelona, hvor han skriver under på en fireårig kontrakt.

Kessié kommer dermed til at konkurrere med prominente navne som Frenkie de Jong, Pedri og Sergio Busquets.

I denne sæson har AC Milan-profilen optrådt 30 gange i alle turneringer, hvor det er blevet til seks mål og et enkelt oplæg.

Kessié har været på kontrakt i Serie A-storklubben siden tilbage i 2017, hvor han skiftede fra Atalanta på en lejeaftale, der siden blev gjort permanent.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE