
Foto: Fodbold-transfers.dk
FC København forventes af miste profilen Carlos Zeca til sommer, og som erstatning overvejer Løverne enten Mads Bidstrup eller Thomas Delaney.
Om få måneder har 34-årige Carlos Zeca kontraktudløb med FC København, og meget tyder på, at han forlader klubben.
Derfor skal Løverne have fundet en erstatning for den græske midtbanespiller, og her overvejer man især to muligheder.
Ifølge Ekstra Bladet kigger Peter Christiansen og co. således på Thomas Delaney og Mads Bidstrup, som begge huserer på midtbanen.
22-årige Bidstrup har haft en stærk sæson i FC Nordsjælland, som har lejet ham i Brentford.
Her vender han efter planen tilbage til denne sommer, men da han forventes at blive breddespiller, kan han meget vel forlade klubben permanent.
31-årige Delaney har også tidligere været på FCK’s radar, og her kan det økonomiske aspekt potentielt blive en udfordring, lyder det.
Både Bidstrup og Delaney har en fortid i FC København.