Avis: FC Midtjylland afviser Sisto-bud

0

FC MidtjyllandFC Midtjylland har ifølge BT afvist et bud på over 30 millioner kroner på Pione Sisto fra spanske Celta Vigo.

Pione Sisto har åbnet den nye Superliga-sæson fornemt, og det har bestemt ikke skåret feltet af interesserede bejlere ned.

Senest har Celta Vigo meldt sig ind i koret af Sisto-beundrere, og ifølge BT har spanierne budt cirka 33,5 millioner kroner på FC Midtjyllands guldfugl.

Dét bud har Claus Steinlein og co. dog afvist, men sportsdirektøren vil ikke kommentere på detaljerne omkring buddet.

”Vi forholder os til, at Pione er FCM-spiller, og så må vi se, hvad der sker i det her transfervindue,” siger Steinlein til BT, som mener, at Celta nu forbereder at hæve buddet til 37,5 millioner kroner.

Sommeren igennem er 20-årige Pione Sisto også blevet sat i forbindelse med Ajax, men handlen blev aldrig til noget, da hollænderne forlangte en hurtig beslutning af offensivspilleren.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE