Avis: FC Nordsjælland på jagt efter brasilianer

0

Avis: FC Nordsjælland på jagt efter brasilianerB.T. skriver, at FC Nordsjælland er interesserede i den 23-årige brasilianske angriber, Rafael Costa, som for tiden spiller for Avai.

Den brasilianske klub Avai valgte at sende deres U23-hold til Danmark i efteråret, for at man kunne fremvise nogle af talenterne over for det skandinaviske marked.

FC Nordsjælland er ifølge B.T. faldet for fristelserne, og har således kastet deres interesse på angriberen Rafael Costa, der er 23 år gammel. Costa scorede blandt andet i en træningskamp mod Brøndby IF.

“Der er interesse for flere af spillerne fra Avai-holdet inklusiv Rafael Costa, men indtil der er noget konkret på bordet, vil jeg ikke kommentere noget,” forklarer Costas agent, Annfinn Gaard, til B.T.

FCN er dog ikke den eneste skandinaviske klub, der har et godt øje til Rafael Costa. De svenske sølvvindere Helsingborg skulle ifølge avisen også følge Costa tæt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE