Avis: FC Vestsjælland-profil i Brøndbys søgelys

1

Brøndby IFBrøndby IF har FC Vestsjælland-profilen Rasmus Festersen noteret på ønskelisten. Hovedpersonen selv er ikke afvisende over for et skifte. Det skriver BT.

Brøndbys angribere har i denne sæson haft udfordringer med at finde vejen til netmaskerne. Derfor er ledelsen gået på jagt efter ny forstærkning til offensiven.

Ifølge BT er FC Vestsjællands Rasmus Festersen én af de profiler, der er noteret på ønskelisten.

Brøndbys sportsdirektør Per Rud vil dog ikke sætte navne på, hvilke spillere, man har i kikkerten.

“Vi er i gang med turneringen, og den holder vi fokus på. Med hensyn til nye spillere – der holder jeg emnerne for mig selv. Vi ser mange kampe for tiden, og vi føler os rigtig godt forberedt på transfervinduet. Vi har nogle spillere, der er på leje, og deres situationer skal vi først have afklaret,” siger Per Rud til BT.

BT skriver endvidere, at meget afhænger af, hvorvidt man tilknytter Teemu Pukki på en permanent aftale. Hvis det sker, vil Festersen-handlen sandsynligvis ikke blive effektueret.

28-årige Festersen har i denne Superliga-sæson scoret ti mål for FC Vestsjælland.

1 kommentar

  1. Jeg håber virkelig at dette rygte bliver en realitet.. Det ville styrke begge parter og være økonomisk muligt..

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE