Zulte-Waregem vil gerne beholde FC København-spilleren, Steve De Ridder, men de vil ikke betale den aftalte købsklausul, erfarer BT.
FC København sendte i sommer Steve De Ridder til Zulte-Waregem på en lejeaftale, hvori der var en indskrevet en købsoption på ni millioner kroner.
Siden da har den 28-årige offensivspiller deltaget i 26 ud af 27 Jupiler Pro League-kampe, og belgierne vil da også gerne beholde ham. Men de vil ikke betale prisen.
Det skriver BT, der mener at vide, at Zulte vil tage kontakt til FCK for at presse prisen ned. Det kender Ståle Solbakken dog intet til:
“Vi har ikke fået nogen henvendelser udover det, vi aftalte, da vi indgik lejeaftalen. Så vi må vente og se, om de vil indløse købsklausulen eller ej,” siger FCK-manageren til BT.
Selv har Steve De Ridder tidligere ytret ønske om at forlænge sit ophold i hjemlandet.