Avis: FCM’s U19-træner skal overtage for Thorup

0
Avis: FCM's U19-træner skal overtage for Thorup

Foto: Unisport

Ekstra Bladet skriver, at FC Midtjyllands U19-cheftræner Kenneth Andersen overtager styringen hos de danske mestre, hvis Jess Thorup bliver enig med Gent.

Alt tyder på, at Jess Thorup snart bliver præsenteret som ny cheftræner i belgiske Gent.

Det betyder samtidig, at FC Midtjylland vil stå uden cheftræner. Men ifølge Ekstra Bladet har de danske mestre allerede fundet afløseren – hvis Thorup altså bliver enig med Gent.

Således skriver avisen, at det bliver Kenneth Andersen, der i øjeblikket er cheftræner for FC Midtjyllands U19-mandskab, som bliver Thorups afløser i den midtjyske klub.

Andersen, der har ført FCM’s U19-hold til flere mesterskaber i de seneste år, har tidligere snuset til FC Midtjyllands førsteholdet, da han for cirka ti år siden var assistenttræner i klubben i en periode.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE