FC Nordsjælland bød på Brøndbys midtbanespiller, Simon Tibbling, i sommer. De prøvede at købe ham for otte millioner kroner.
Brøndby var tæt på at sælge midtbanespilleren Simon Tibbling til ligarivalerne FC Nordsjælland i sommer. Det skriver B.T.
FCN bød angiveligt otte millioner kroner, men skiftet gik i vasken på Deadline Day, eftersom at Brøndby ikke lykkedes med at hente Saba Lobjanidze i Randers FC. Derfor blev handlen annulleret.
Avisen skriver videre, at Tibbling-lejren arbejder på at finde en ny klub i øjeblikket, idet svenskeren sjældent er en del af startformationen under den nuværende cheftræner, Niels Frederiksen.
FCN skulle ikke være inde i billedet denne sommer. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, skriver B.T.
25-årige Tibbling står noteret for 22 kampe i denne sæson, som har været hårdt plaget af skader for svenskeren.