Avis: Fischer har forlænget med Ajax

0

Viktor FischerDet offensive stortalent, Viktor Fischer, har forlænget sin kontrakt med Ajax, så den løber frem til 2017. Det skriver den hollandske avis de Telegraf.

Det danske stortalent, Viktor Fischer, der huserer i Ajax’ offensiv, har for alvor fået sit gennembrud i denne sæson.

Den 18-årige dansker har leveret så mange gode præstationer, at ledelsen har skyndt sig at forlænge hans kontrakt.

Ifølge den hollandske avis de Telegraf har parterne tegnet en ny aftale, der løber frem til 2017 i stedet for sommeren 2014, som den oprindelige kontrakt gjorde.

De Telegraf meddeler, at der blot mangler de sidste formaliteter, før aftalen bliver officiel.

Fischer er noteret for seks scoringer i sine 13 kampe i Æresdivisionen i denne sæson. I pokalturneringen er det lykkedes ham at score to gange i tre opgør.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE