
Foto: Shutterstock
Erik ten Hag har overbevist FC Barcelona-profilen Frenkie de Jong om, at han skal skifte til Manchester United. Det skriver avisen Daily Mirror.
Premier League-storklubben Manchester United bliver for tiden kædet kraftigt sammen med Frenkie de Jong, som gør sig på FC Barcelona-midtbanen.
Og nu skriver den engelske avis Daily Mirror, at United har fået et stort gennembrud i transfer-kampen om hollænderen.
Ifølge avisen har Erik ten Hag overbevist Barca-profilen om, at han skal komme til United, og nu er Frenkie de Jong så opsat på at skifte.
Manchester United-manageren kender midtbanemanden fra Ajax, og han ønsker efter sigende at bygge et hold op omkring ham i United.
I den forgangne sæson optrådte 25-årige de Jong 46 gange for FC Barcelona i alle turneringer, hvor det blev til fire mål og fem assists.
Hollænderen har en kontrakt med FC Barcelona, der løber frem til sommeren 2026.