Avis: Glen Riddersholm afviser DBU

0

FodboldagentDBU har tilbudt Glen Riddersholm jobbet som U21-landstræner, men den forhenværende FCM-træner har takket nej. Det skriver BT.

For et par uger siden tog Glen Riddersholm sit gode tøj og gik og efterlod FC Midtjylland uden cheftræner.

Afløseren blev den danske U21-landstræner, Jess Thorup, som i stedet efterlod et ledigt trænersæde i DBU-regi, og det kunne faktisk have endt i ren bytte-bytte-købmand-stil.

Ifølge BT har DBU nemlig henvendt sig til Glen Riddersholm om jobbet som U21-landstræner, men dét har den noget utraditionelle mesterskabstræner dog afvist.

Riddersholm kender ellers arbejdsgangene i DBU, eftersom han tidligere i sin karriere har stået i spidsen for U17-landsholdet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE