Avis: Guardiola får rekordløn i Man. City

0

Pep GuardiolaPep Guardiola har sikret sig en voldsom stor lønpakke i Manchester City. Han bliver den bedst lønnede Premier League-manager nogensinde.

Manchester City satser stort ved at få Pep Guardiola som manager, og de har ikke været nærrige ved lønforhandlingerne.

Ifølge avisen The Times har Guardiola forhandlet sig frem til en løn, der lyder på godt 2,8 millioner kroner om ugen.

Det betyder, at han tjener i underkanten af 150 millioner kroner om året. Det vil sige godt 109 millioner kroner mere end Manchester Citys nuværende manager Manuel Pellegrini.

Guardiola vil dermed tjene lige under 450 millioner kroner, hvis han opfylder kontrakten i Manchester-klubben.

Til sammenligning ligger Yaya Toures ugentlige løn på 2,35 millioner kroner. Dermed vil han ikke kunne følge med sin kommende manager på den konto, og Toure skulle ovenikøbet være en af de bedst lønnede i klubben.

Klik videre og se, hvad de andre top-managere tjener i Premier League.

1 2 3 4 5 6

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE