Pep Guardiola har holdt et hemmeligt møde med Manchester United i den franske hovedstad Paris. Det rapporterer avisen L’Equipe.
I sidste uge var Manchester Uniteds repræsentanter i Paris, hvor de mødtes med Pep Guardiola, der står uden klub efter denne sæson.
Det er den franske avis, L’Equipe, der har opsnappet det ellers hemmelige møde mellem parterne.
Mødet fandt sted på luksus-hotellet Hotel Bristol, rue du Faubourg Saint-Honoré.
Manchester City har ellers set ud til at være den oplagte kandidat. Deres manager Manuel Pellegrini har kontrakt frem til sommeren 2017, ligesom Uniteds nuværende manager, Louis van Gaal.
Læs også: Analyse: Derfor bliver Guardiola manager i Manchester United (27. april 2012)