Avis: Helenius tæt på oprykkerklub

0

Silkeborg IFDen tidligere Superliga-profil Nicklas Helenius må se sig bænket i AaB og meldes i dialog med oprykkerklubben Silkeborg. Dette melder Ekstra Bladet.

For blot få år siden kørte Nicklas Helenius’ karriere på skinner.

En status som en af de store profiler i Superligaen blev byttet ud med et profileret Premier League-skifte.

Nu – tre år senere – er Helenius vendt tilbage til AaB, hvor han aldrig har bidt sig fast siden genkomsten. Unge Christian Bassogog og midtbanespilleren Kasper Risgård har henvist den lange angriber til bænken.

Derfor melder Ekstra Bladet nu Helenius i dialog med oprykkerklubben Silkeborg, der i den grad mangler skudkraft i frontgeleddet. Ikke et eneste Superligamål har silkeborgenserne formået at lave siden genkomsten til Superligaen.

I første omgang vil AaB leje angriberen ud, men da Helenius’ kontrakt udløber til næste sommer virker det usandsynligt at han igen skal trække den rød-hvide bolsjestribede trøje over hovedet.

Fiorentina lejer hos Premier League-nedrykkere
Sky: Swansea betaler 130 millioner for Baston

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE