
Foto: Shutterstock
Jakob Poulsen er formentlig færdig i FC Midtjylland denne sommer, men den 36-årige midtbanespiller er ikke færdig med fodbold.
Derfor fortsætter han i stedet i Australien. Ifølge Ekstra Bladet har han givet håndslag på en aftale med en klub på topplan i Melbourne, hvilket betyder enten Melbourne FC eller Melbourne Victory.
Avisen skriver, at der mangler en del papirarbejde, men sæsonen i Australien starter først til oktober, så på den baggrund arbejder tiden ikke imod Poulsen på nuværende tidspunkt.
I denne sæson har Poulsen blot spillet 17 minutter for FCM. I de sidste tre kampe har han ikke været en del af Superliga-truppen.