Avis: Joe Bell nærmer sig Brøndby-farvel

0
Brøndby IF

Foto: Shutterstock

Brøndby-spilleren Joe Bell vender på permanent basis retur til norske Viking, hvor Superliga-klubben købte ham for halvandet år siden. Det skriver B.T.

Tilbage i februar 2022 var Brøndby på rov i Viking, hvor man købte den defensive midtbanespiller Joe Bell.

Talentet ankom til Superliga-klubben med store forventninger, men det store gennembrud er aldrig kommet for ham.

Og nu melder B.T. så, at Brøndby er i færd med at sælge Bell retur til Viking i Norge.

Ifølge avisen har BIF solgt ham til nordmændene for en pris, der lyder på i omegnen af 6,75 millioner kroner.

I sin tid betalte de blågule cirka 8,2 millioner kroner for ham, og man lider dermed et tab.

24-årige Joe Bell har alt i alt optrådt 39 gange for Brøndby, hvor han egentlig havde kontrakt frem til sommeren 2026.

Her er det blevet til en enkelt assist for den newzealandske landsholdsspiller.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE