
Foto: Shutterstock
Real Madrids venstreback-profil, Marcelo, kan være fortid i klubben til sommer.
Ifølge den italienske avis Tuttosport, så skulle Juventus stå klar med 45 millioner euro for den brasilianske stjerne, når sommerens transfervindue åbner.
I samme forbindelse skulle man være klar til at tilbyde Marcelo en årsløn på 12 millioner euro netto.
Juventus har længe været sat i forbindelse med Marcelo, og med tilgangen af Cristiano Ronaldo, så er rygterne bestemt ikke aftaget, eftersom at de to er gode venner.
Tuttosport mener desuden at vide, at Marcelo har bedt Real Madrids præsident Florentino Perez om lov til at skifte til sommer.
Brasilianeren er i øjeblikket inde i en vanskelig periode i Kongeklubben, hvor præstationerne ikke har været på linje med tidligere tiders præstationer.
Derfor har 22-årige Sergio Reguilón fået en del spilletid på bekostning af klubbens vice-anfører.