Avis: Kæmpeklub kigger på Alexis Mac Allister

0
Arne Slot

Foto: Shutterstock

Liverpool-manager Arne Slot kan miste en bærende spiller til sommer i form af Alexis Mac Allister, der tiltrækker sig interesse fra øverste hylde.

Liverpool har kurs mod et engelsk mesterskab efter en stærk sæson i Premier League.

Men til sommer kan én af holdets stamspillere muligvis forlade klubben.

Det skriver Marca.

Ifølge avisen er Real Madrid nemlig interesserede i argentinske Alexis Mac Allister, der er inde i en solid periode.

Real skulle allerede nu være i færd med at analysere og scoute Liverpool-profilen, lyder meldingen fra Marca.

I La Liga-storklubben skulle man føle sig overbeviste om, at det vil lykkes dem at sikre sig 26-årige Mac Allister.

Midtbanemanden kan dermed potentielt følge efter Trent Alexander-Arnold, der rygtes kraftigt til Real Madrid.

I denne sæson har Alexis Mac Allister samlet set scoret seks gange og lavet fem oplæg i 45 kampe for Liverpool.

Medie: Liverpool-kant har interesse fra Al Nassr
Journalist: Arsenal taler med Bayern-stjerne

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE