Avis: Landsholdet får stor slutrunde-bonus

0

DanmarkIfølge Ekstra Bladet kan A-landsholdet se frem til en klækkelig millionbonus, hvis de formår at kvalificere sig til slutrunder.

DBU og Spillerforeningen blev i går enige om de nye landsholdsaftaler, der gælder aflønning af spillerne frem til sommeren 2018.

DBU oplyste, at de sparer 17 procent om året, hvilket svarer til tre millioner kroner, men ifølge Ekstra Bladet, vil A-landsholdet kunne se frem til en klækkelig slutrunde-bonus.

Det sker, hvis de kvalificerer sig til EM 2016, VM 2018 eller begge. Ifølge avisen vil spillerne få en samlet bonus på omkring ti millioner kroner til deling.

DBU ønskede, at fordelingsnøglen i forhold til indtægter fra en slutrunde skulle lyde på 65/35 i unionens favør mod den nuværende 50/50-aftale.

Men her lykkedes det spillerne at få forhandlet en fortsat 50/50-aftale, dog efter udgifterne er fratrukket.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE