
Foto: RB Leipzig
Ifølge BT sætter Yussuf Poulsen sin signatur på en ny millionkontrakt med RB Leipzig senere i dag.
Yussuf Poulsen kom til den ambitiøse og storsatsende 2. Bundesliga-klub, Red Bull Leipzig, i 2013 og har siden tegnet sig som en markant profil på holdet.
Det er dog endnu ikke lykkes ham og klubben at avancere til Tysklands bedste fodboldrække, hvorfor 21-årige Poulsen i sommerens transfervindue blev rygtet tæt på et skifte væk fra Leipzig.
Nu har den danske landsholdsspiller så fået fremtiden på plads. Ifølge BT underskriver han nemlig en ny kontrakt med tyskerne senere i dag, der vil binde ham til klubben frem til sommeren 2019.
Avisen skriver, at Yussuf Poulsen sikrer sig en klækkelig lønforhøjelse i sin nye kontrakt, der økonomisk er på højde med det, en etableret Bundesliga-klub kan tilbyde.