Avis: Ligue 1-klub køber FCM-profil i stor handel

0
Avis: Ligue 1-klub køber FCM-profil i stor handel

Foto: Shutterstock

Superliga-topklubben FC Midtjylland sælger den svenske midtbanespiller Jens-Lys Cajuste for omkring 72 millioner kroner til Ligue 1-klubben Reims. 

FC Midtjylland-profilen har ad flere omgange været rygtet til større adresser end den jyske Superliga-klub, og nu ser et skifte ud til at være på plads for svenskeren.

Således skriver avisen Aftonbladet, at franske Reims køber den 22-årige midtbanemand for ca. 72 millioner kroner.

Handlen bliver dermed den dyreste i Ligue 1-klubbens historie, men beløbet lyder på mindre end de 150 millioner kroner, som FCM tidligere har krævet for Cajuste.

Den unge komet har før været sat i forbindelse med adresser som Fiorentina, Lazio og Augsburg, men nu ser det altså ud til, at han ender i Frankrig.

I efteråret 2020 brød FC Midtjylland-profilen igennem på det svenske A-landshold, hvor han samlet set står noteret for otte kampe.

I indeværende sæson har den skadesplagede Jens-Lys Cajuste optrådt 10 gange for FCM i alle turneringer.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE