
Foto: Shutterstock
FC Barcelona er efter sigende drømme-destinationen for Darwin Núñez, der bliver rygtet flittigt væk fra Liverpool for tiden. Det melder Mundo Deportivo.
Jürgen Klopp bliver næppe den eneste, der kommer til at forlade Liverpool denne sommer.
En række spillere bliver rygtet væk fra Anfield i disse dage, og det gælder blandt andre angriberen Darwin Núñez.
Og nu skriver Mundo Deportivo, at Núñez’ drømmer om at komme til FC Barcelona i det forestående transfervindue.
Ifølge den spanske avis afhænger angriberens skifte dog især af én ting.
Barca skal således have solgt Robert Lewandowski, hvis der skal være råd til at købe Darwin Núñez til sommer.
Polakken skulle dog ikke selv være specielt interesseret i at forlade La Liga-klubben, hvor hans kontrakt løber til 2026.
I denne sæson har 24-årige Núñez samlet set spillet 52 kampe for The Reds, hvor det er blevet til 18 mål og 13 assists.