Avis: Liverpool-back kædes sammen med Barca

0

FC BarcelonaLiverpools 25-årige back, Nathaniel Clyne, bliver kædet sammen med FC Barcelona, der jagter en ny højreback.

FC Barcelonas cheftræner Luis Enrique har i denne sæson set sig nødsaget til at benytte den normale midtbanespiller, Sergi Roberto, på højrebacken.

Luis Enrique har ikke haft den store fidus til Aleix Vidal, der blev købt som direkte erstatning for Daniel Alves, og derfor har han også benyttet sig af rutinerede Javier Mascherano på højrebacken løbende.

Enrique anser det dog ikke som nogen optimal løsning, og derfor arbejder man nu i kulissen på at finde en ny højreback.

Ifølge Daily Express, så er det Liverpools højreback, Nathaniel Clyne, der er højest på ønskelisten.

Clyne har udviklet sig under manager Jürgen Klopp til at være en nøglefigur på Liverpool-mandskabet. Han har spillet 12 ud af 13 opgør for The Reds i denne sæson.

Barca får dog svært ved at købe Clyne fri, eftersom Liverpool som udgangspunkt ikke vil sælge ham.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE