
Foto: Shutterstock
Den danske Brentford-manager Thomas Frank er angiveligt ude efter at hente den walisiske Liverpool-spiller Neco Williams. Det skriver avisen Daily Mail.
I denne sæson er det blot blevet til otte minutters Premier League-fodbold for den bare 20-årige Liverpool-back Neco Williams, og nu kan han være på vej væk fra den engelske storklub.
I hvert fald skriver Daily Mail, at Brentford med Thomas Frank i spidsen er interesserede i den talentfulde waliser.
Avisen melder endvidere, at The Reds meget vel kan ende med enten at sælge eller udleje den unge forsvarsspiller.
Williams har længe været regnet for at være et stort talent, men med Trent Alexander-Arnold som konkurrent har der været langt til spilletid.
Den walisiske landsholdsspiller står samlet set noteret for 33 førsteholdskampe for Liverpool, hvor han har leveret fem oplæg til mål.
Højrebacken har en kontrakt med Premier League-topklubben, der løber frem til sommeren 2025.