Liverpool er gået i dialog med Paris Saint-Germain for at høre om muligheden for at leje Julian Draxler i januar-transfervinduet.
Paris Saint-Germain står i en situation, hvor de skal skille sig af med en række profiler i januars transfervindue, hvis de vil undgå at blive straffet for brud på Financial Fair Play, når de køber lejesvenden Kylian Mbappé til sommer.
Ifølge den franske sportsavis L’Equipe, så er PSG nu gået i dialog med Liverpool FC med henblik på at udleje Julian Draxler til Premier League-klubben.
24-årige Draxler kom til PSG i januar 2017, men han har haft svært ved at vippe de to sommer-forstærkninger Neymar og Kylian Mbappé af pinden.
Draxler skulle dog ikke have mistet håbet om at slå igennem i PSG, og derfor virker en lejeaftale mest realistisk på nuværende tidspunkt.