
Foto: Shutterstock
Premier League-storklubben Liverpool har angiveligt valgt at trække sig fra kampen om Kylian Mbappé, som dog stadig er på blokken i Real Madrid.
Til sommer står den franske landsholdsstjerne Kylian Mbappé uden klub, når hans kontrakt med Ligue 1-giganten Paris Saint-Germain udløber.
Der har derfor været rygter om, at angriberen skifter til Real Madrid, men efter PSG-sejren i Champions League har Mbappé angiveligt foretrukket Liverpool.
Nu melder den spanske avis Sport dog, at den 23-årige stjerne ikke længere er på blokken i Liverpool, som har trukket sig fra jagten.
Derfor er det nu kun Real Madrid og PSG selv, der er ude efter franskmanden, idet både Liverpool, Manchester City og FC Barcelona har trukket sig.
Kylian Mbappé skiftede til PSG fra Monaco på en permanent aftale tilbage i 2018, efter han først havde været udlejet til hovedstadsklubben.
Samlet set står han noteret for 204 kampe, 154 mål og 77 assists for Ligue 1-topklubben.