Avis: Liverpool-emne ønsker Leicester-exit

0
Avis: Liverpool-emne ønsker Leicester-exit

Foto: Shutterstock

Liverpool-transferemnet Youri Tielemans ser ikke ud til at forlænge sin kontrakt med Leicester, som derfor kan blive nødt til at sælge ham denne sommer.

I sommeren 2023 har den belgiske landsholdsprofil kontraktudløb med Premier League-klubben Leicester, som derfor kan blive presset til at sælge ham denne sommer.

Det kan være godt nyt for Jürgen Klopp og Liverpool, som længe har været kædet sammen med den centrale midtbanespiller.

Ifølge Daily Telegraph har Tielemans ikke nogen planer om at forlænge sin aftale, og Premier League-profilen kan derfor snart være fortid hos The Foxes.

Belgieren har foruden Liverpool også været sat i forbindelse med Arsenal, som i indeværende transfervindue mangler forstærkning til midtbanen.

Youri Tielemans har spillet en stor rolle for Leicester i denne sæson, hvor han har spillet 23 kampe i alle turneringer med seks mål og tre assists til følge.

Den 24-årige midtbanemand har været i Leicester siden 2019.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE