Avis: Liverpool-spiller er lægetjek fra exit

0
Avis: Liverpool-spiller er lægetjek fra exit

Foto: Shutterstock

Den belgiske Liverpool-angriber Divock Origi er nået til enighed med AC Milan om en kontrakt, og nu mangler han blot et lægetjek, før han kan skrive under.

Til sommer har 27-årige Divock Origi kontraktudløb i Premier League-storklubben Liverpool, og nu har han efter alt at dømme fået sin fremtid på plads.

I hvert fald skriver den engelske avis The Guardian, at angriberen er nået til enighed med AC Milan om en kontrakt.

Nu mangler Origi blot at gennemgå det obligatoriske lægetjek, før han kan skrive under med den italienske storklub.

Liverpool købte den belgiske landsholdsspiller i Lille helt tilbage i sommeren 2014, og siden har han spillet 175 kampe for klubben.

Her har Origi kvitteret ved at score 41 mål og lave 18 assists, mens han også har nået 32 A-landskampe for Belgien med tre scoringer til følge.

Angriberen har tidligere været udlejet fra Liverpool til Bundesliga-klubben Wolfsburg.

Avis: Barca vil give 300 mio. for Lewandowski
Medie: Chelsea vil i dialog med Ousmane Dembélé

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE