
Foto: Shutterstock
Den 28-årige italienske offensiv-spiller, Frederico Chiesa, har ikke haft en gloværdig tid i det engelske hos Liverpool, og derfor kan et ophold i Italien hos Serie A-giganten, Juventus, nu være på tale.
Han har ikke været den spiller i Liverpool, som The Reds havde ønsket sig, da man i sommeren 2024 hentede ham fra Serie A.
Siden skiftet fra Juventus til Liverpool for 1,5 års tid siden har 28-årige Frederico Chiesa kun præsteret at score fire gange i 34 kampe.
Tiden i Liverpool kan derfor snart være forbi, da et skifte tilbage til Juventus angiveligt lurer.
Det skriver den italienske sportsavis, La Gazetta Dello Sport.
For avisen nævner, at den 28-årige italienske kantspiller har tiltrukket sig interesse fra sin tidligere arbejdsgiver, Juventus, som vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at Chiesa, Liverpool og Juventus lige nu forhandler om en aftale, der skal sende den 28-årige på leje til støvlelandet.
Chiesas kontrakt med Liverpool udløber i sommeren 2028.