
Foto: Shutterstock
Den hollandske forsvarer, Virgil van Dijk, har siden sin ankomst i januar sidste år, udviklet sig til en stor profil på Liverpool FC’s hold.
Det har samtidig fået klubber som FC Barcelona og Real Madrid til at udvise stor interesse i van Dijk.
LÆS OGSÅ: Oversigt: Liverpool-spillernes lønninger 2018/19
Liverpool FC vil nu holde bejlerne på afstand ved at give hollænderen en løn, der vil gøre ham til én af klubbens bedst betalte sammen med Mohamed Salah.
Avisen Daily Mirror hævder, at van Dijk i øjeblikket har en kontrakt, der indbringer ham 125.000 pund om ugen, mens han i den nye, forbedrede kontrakt vil kunne tjene 200.000 pund om ugen, hvilket svarer til lidt over 1,7 millioner kroner i ugeløn.
27-årige Virgil van Dijks nuværende kontrakt gælder frem til sommeren 2023.