Avis: Liverpool vil hente engelsk City-spiller

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Liverpool er efter sigende interesserede i at hente den engelske landsholdsspiller Kalvin Phillips, der stort set ikke har været på banen for Manchester City.

I sommer var Manchester City på rov i Leeds, hvor man hentede én af holdets helt store profiler i form af 27-årige Kalvin Phillips.

Siden da har den centrale midtbanespiller dog stort set ikke været i aktion for City, og efter blot en enkelt sæson kan han rykke videre igen.

I hvert fald skriver Daily Star, at Liverpool viser interesse for at hente englænderen.

Phillips selv skulle være åben for at forlade City, hvor han på ingen måde har været den succes, parterne havde håbet på.

I indeværende sæson har midtbanemanden blot spillet 102 minutter i Premier League, som har været fordelt på syv kampe.

Kalvin Phillips har fortsat til gode at score for Manchester City, hvor hans kontrakt gælder til 2028.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE