
Foto: Shutterstock
33-årige Jonas Lössl vender tilbage til FC Midtjylland, efter keeperens skifte til franske Bordeaux er gået i vasken. Det skriver B.T søndag morgen.
FC Midtjylland-målmanden Jonas Lössl er på det seneste blevet kædet sammen med et skifte til Bordeaux, men det ser ud til at være gået i vasken.
[YouPlaySinglePlayer video=”2714,4578,451300″ floating=”2″ ap mute]
I hvert fald skriver B.T. søndag morgen, at den rutinerede keeper vender tilbage til FC Midtjylland, fordi handlen er glippet.
Bordeaux har efter sigende misset FCM’s deadline, som var lørdag midnat, og derfor bliver skiftet ikke til noget alligevel.
Dermed vil Jonas Lössl vende tilbage til træningsbanen i FC Midtjylland, hvor han fortsat har kontrakt frem til sommeren 2025.
I foråret var danskeren udlejet til Premier League-klubben Brentford, eftersom Elias Olafsson var blevet førstevalget i FCM-buret.
33-årige Jonas Lössl står alt i alt noteret for 170 optrædener i FCM-trøjen, hvor han har formået at holde nullet 57 gange.