Avis: Man. United og Spurs slås om Juventus-spiller

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Den 25-årige franske midterstopper, Pierre Kalulu, har spillet på et stabilt højt niveau for Juventus i længere tid, og derfor lurer et skifte nu angiveligt til blandt andet Manchester United og Tottenham.

Han har været en særdeles god profil i de bagerste geledder for Juventus siden det permanente skifte i sommers til Serie A-storklubben.

Den 25-årige Pierre Kalulu har i denne første halvdel af sæsonen formået at spille samtlige minutter i både Serie A, Champions League og Coppa Italia.

Tiden i Juventus kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.

Det skriver avisen, Calciomercato.

For den italienske avis nævner, at den 25-årige franske midtstopper har tiltrukket sig interesse fra både Manchester United og Tottenham, som vil have fingrene i ham.

Konkret berettes der om, at de to engelske storklubber dog højest sandsynligt må vente til sommer, da Juventus ikke vil lade den franske landsholdsspiller skifte i dette transfer-vindue.

På landsholdet har Kalulu en enkelt A-landskamp for Frankrig.

Kalulus kontrakt med Juventus udløber i sommeren 2029.

Medie: Vinicius Junior er åben for Real-exit
Medie: Liverpool ønsker at hente Inter-stopper

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE