Med uvisheden omkring Jadon Sancho og Antony overvejer Manchester United at hente den tidligere Aston Villa-kant Anwar El Ghazi på en fri transfer.
Der er i øjeblikket uvished om Jadon Sanchos fremtid i Manchester United, mens Antony er suspenderet som følge af den verserende sag.
Derfor er De Røde Djævle tyndt besat på kant-positionen, og det kan betyde, at de nu henter en ny mand ind.
Daily Mail skriver således, at Erik ten Hag og co. overvejer at hente Anwar El Ghazi, som har en fortid i Aston Villa.
Den 28-årige hollænder står i øjeblikket uden klub, og United kan derfor hente ham på en fri transfer.
Anwar El Ghazi var senest på kontrakt i PSV Eindhoven, men kender Premier League indgående fra sin tid i Aston Villa.
Her spillede han fra 2018 til 2022, hvor det samlet set blev til 119 kampe, 26 mål og 16 assists.