AC Milan har angiveligt opgivet at hente Cristiano Ronaldo i Real Madrid. I stedet har de kastet deres interesse på FC Portos Hulk.
Silvio Berlusconi har højt og helligt lovet, at AC Milan ville blive forstærket af to stjernespillere i sommerpausen.
Men deres første store emne, Cristiano Ronaldo, der slår sine folder i Real Madrid, er efter alt at dømme for dyr for klubben. Derfor vælger man i stedet at kigge nærmere på FC Portos Hulk.
Ifølge Gazzetta dello Sport har milaneserne igennem længere tid fulgt den 24-årige angriber, og hvis Porto er indstillet på at sælge ham, vil Milano-klubben slå til.