Avis: Mourinho får 840 mio. kr. til januarindkøb

0
Avis: Mourinho får 840 mio. kr. til januarindkøb

Foto: shutterstock.com

Ifølge Daily Mail får Manchester Uniteds manager José Mourinho et transferbudget på cirka 840 millioner kroner til januar.

Om lidt over to måneder åbner januar-transfervinduet, hvor klubberne får mulighed for at forstærke sig igen.

Og hos Manchester United er der lagt op til storindkøb. Således skriver Daily Mail, at José Mourinho, der er manager hos De røde djævle, har fået et transferbudget i omegn af 840 millioner kroner, som portugiseren altså kan shoppe amok for til januar.

Ifølge avisen vil Mourinho, som ikke lagde skjul på, at han var skuffet over Manchester Uniteds transferaktivitet i sommer, gå efter en ny midtstopper, mens der også står en angriber højt på ønskelisten.

Selvom Manchester United i sommer hentede både Fred, Diogo Dalot og Lee Grant til klubben, ønskede Mourinho flere profiler til Old Trafford.

Manchester United indtager i skrivende stund en skuffende ottendeplads i Premier League efter de første 10 runder.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE