Avis: Mukhtar fortsætter i MLS-klub

0
Avis: Mukhtar fortsætter i MLS-klub

Foto: Unisport

Brøndby IF’s offensive profil, Hany Mukhtar, fortsætter karrieren i den kommende MLS-klub Nashville SC. Det skriver BT.

Brøndby IF-offensivspilleren Hany Mukhtar er i følge BT’s oplysninger på vej til et MLS-skifte.

Tyskeren vil fra januar 2020 skifte til Nashville SC, som får debut i den bedste amerikanske turnering, MLS.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet, at transfersummen vil ligge på i omegnen af 20 millioner kroner.

BT er en smule mere optimistiske og beretter om en pris på mellem 20 og 23 millioner kroner.

Begge medier er dog enige om, at 24-årige Hany Mukhtar vil skifte ved årsskiftet.

Brøndby købte Mukhtar for 1,5 millioner euro tilbage i sommeren 2017. Det skete efter at han havde spillet en enkelt sæson som lejesvend i klubben.

Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2021.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE