Avis: Nelsson skal afløse Vavro i FCK

0
Avis: Nelsson skal afløse Vavro i FCK

Foto: Unisport

Ifølge Ekstra Bladet har FC København udset sig FC Nordsjællands Victor Nelsson som direkte afløser for Denis Vavro, der ventes at blive solgt til Lazio.

Meget tyder på, at Denis Vavro snart er fortid i FC København.

TIdligere på dagen meddelte Lazio således, at den slovakiske stopper i dag er til lægetjek hos Serie A-klubben.

Og hvis det går, som det forventes, skal de danske mestre på jagt efter en ny midtstopper, der kan udfylde hullet i det centrale forsvar efter Vavro.

Skal man tro Ekstra Bladet, har FC København dog allerede afløseren så godt som på plads. Avisen skriver nemlig, at FC Nordsjællands anfører Victor Nelsson snart kan kalde sig FCK-spiller.

Ifølge Ekstra Bladet må FC København slippe tæt på 27 millioner kroner for Nelsson, hvilket vil gøre den 20-årige FC Nordsjælland-profil til den dyreste spiller, der nogensinde er handlet mellem to Superliga-klubber.

Hvis handlen bliver en realitet, vil det være fjerde gang i sommerens transfervindue, at FC København henter en profil hos en anden Superliga-klub.

Således har københavnerne allerede hentet Sten Grytebust i OB, Karlo Bartolec i FC Nordsjælland, mens Jens Stage i mandags tog turen fra AGF til FCK.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE