
Foto: Valencia CF
Normalt skal fodboldklubber ikke konkurrere med TV-stationer og medievirksomheder om spillere og trænere, men det skulle Valencia.
Gary Neville er nemlig en af de mest populære fodboldeksperter i England, og Sky Sports var opsat på at beholde ham i folden i flere år fremover.
Herfor stod de klar med en ny femårig kontrakt til en værdi af mere end 160 millioner kroner til den tidligere Manchester United-spiller, som dog takkede nej. Det skriver Daily Mail.
I stedet drog han noget overraskende mod Spanien og Valencia, hvor han frem til sommer skal være cheftræner for flagermusene.
Mens 40-årige Gary Neville har været nødt til at sige sit job hos Sky Sports op, fortsætter han dog som assistent for Roy Hodgson på det engelske landshold.