Ekstra Bladet skriver i dag, at Brøndbys playmaker Christian Nørgaard er tæt på at forlænge sin kontrakt, som står til at udløbe til sommer.
Flere af Brøndbys største profiler har kontraktudløb til sommer. Men nu tyder det imidlertid på en forlængelse for en af dem.
Således skriver Ekstra Bladet, at 22-årige Christian Nørgaard er meget tæt på at forlænge sin kontrakt med Brøndby.
Nørgaard, der i denne sæson er blevet omskolet til at spille på den defensive midtbane, står angiveligt til at få en stor lønstigning.
I denne sæson har Nørgaard spillet 19 ud af 21 Superliga-kampe for Brøndby.