Real Madrids portugisiske forsvarer Pepe vil sandsynligvis modtage en række tilbud fra Kina, når januar-transfervinduet åbner.
Den 33-årige forsvarsspiller, Pepe, har kontraktudløb med Real Madrid til sommer, hvilket betyder, at han kan forhandle med en ny klub allerede i januar-transfervinduet.
Ifølge spanske Marca forventer man, at Pepe vil blive overdynget af lukrative, kinesiske tilbud.
Avisen mener at vide, at det er meget sandsynligt, at Pepe skifter til en kinesisk klub i sommer-transfervinduet, når Real Madrid atter kan forstærke forsvaret og dermed hente en erstatning, mens den portugisiske landsholdsforsvarer vil kunne skifte på en fri transfer.