Avis: PL-danskerklub jagter Martin Braithwaite

0
Avis: PL-danskerklub jagter Martin Braithwaite

Foto: Dejan Obretkovic

FC Barcelona-danskeren Martin Braithwaite er på blokken i Premier League-klubben Brentford, som håber på at kunne overbevise angriberen om at skifte.

Der er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at La Liga-giganten FC Barcelona ønsker at sælge den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite.

Selv ønsker angriberen dog ikke at forlade den spanske storklub, men det håber Brentford på at kunne ændre.

Den spanske avis Sport skriver, at Premier League-klubben har meldt sig ind i jagten på den 31-årige Barca-spiller.

Brentford håber, at den klare forbindelse til Danmark med Thomas Frank som manager og flere danske spillere kan overbevise Braithwaite om at skifte.

Foruden Brentford bliver adresser som Marseille, Celta Vigo, Brighton og Valencia meldt interesserede i danskeren.

I den forgangne sæson optrådte Martin Braithwaite blot fire gange for FC Barcelona i alle turneringer, hvor det blev til to mål og en assist.

Angriberen har spillet 60 kampe for det danske landshold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE