
Foto: Unisport
Den danske landsholdsspiller, Morten Hjulmand, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu kigger en håndfuld af de allerstørste Premier League-klubber på danskeren.
Han har været en særdeles god profil for Sporting CP i denne sæson, både i Champions League og Liga Portugal, hvor han bærer anførerbindet.
Siden skiftet fra Leece til Sporting CP i sommeren 2023 har 26-årige Morten Hjulmand præsteret at repræsentere Sporting CP 109 gange.
Tiden i Portugal kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver den portugisiske avis, Record.
For avisen nævner, at den 26-årige danske landsholdsspiller har tiltrukket sig konkret interesse fra Manchester City, Manchester United og Tottenham.
Der nævnes ikke nogen konkret pris for Hjulmand, men spilleren er ifølge Transfermarkt vurderet til 50 millioner euro, som er cirka 374 millioner danske kroner.
På det danske landshold står Morten Hjulmand noteret for 23 kampe i rødt og hvidt.
Hjulmands kontrakt med Sporting CP udløber i sommeren 2028.