Avis: PL-klub kigger på 36-årige Kasper Schmeichel

0
Kasper Schmeichel biografi

Foto: Shutterstock

Premier League-klubben Leicester vil efter sigende hente danske Kasper Schmeichel retur denne sommer, hvor man er på jagt efter en ny førstekeeper. 

Sidste sommer valgte Leicester at sælge den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel til Nice, men allerede nu kan han vende retur.

Lokalavisen Leicester Mercury skriver således, at The Foxes overvejer at hente danskeren tilbage i det kommende transfervindue.

Premier League-klubben er på jagt efter en ny førstekeeper, efter positionen har voldt problemer i indeværende sæson.

Her er det blandt andre danske Daniel Iversen, der har vogtet buret for englænderne.

Signingen af 36-årige Schmeichel vil dog angiveligt kræve, at Leicester overlever i den bedste engelske række.

Her ligger de i skrivende stund på en 18. plads med 31 point, og holdet mangler at spille en enkelt kamp.

I denne sæson har Kasper Schmeichel været på banen i 44 kampe for Nice, hvor det er blevet til 13 clean sheets.

Keeperens kontrakt med Ligue 1-klubben udløber i 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE