
Foto: Shutterstock
Manchester United har rettet kikkerten mod Real Madrid-profilen Federico Valverde, idet man er på udkig efter en langsigtet forstærkning til midtbanen.
I denne sæson har Manchester United forstærket midtbanen med spillere som Casemiro, Christian Eriksen og Marcel Sabitzer.
Men det er ikke nok for manager Erik ten Hag, som ifølge Mundo Deportivo leder efter en mere langsigtet mand til den centrale midtbane.
Her er valget efter sigende faldet på 24-årige Federico Valverde fra Real Madrid, som har været igennem en stor udvikling.
Avisen beretter, at United er parat til at byde 72 millioner euro for Valverde, hvilket svarer til i omegnen af 536 millioner danske kroner.
Dog skulle Real ikke have de store intentioner om at sælge den uruguayanske landsholdsspiller, som har kontrakt frem til sommeren 2027.
I denne sæson har Valverde samlet set optrådt 31 gange i den hvide trøje, hvor han har leveret otte fuldtræffere og fire assists.