Den franske midtbanestjerne, Paul Pogba, har længe lignet en mand, der var tæt på at forlade Old Trafford.
Men nu har Pogba foretaget en overraskende beslutning. Han ønsker nemlig at forlænge med The Red Devils. Det skriver avisen Daily Mail.
Til sommer har den 26-årige franskmand kun ét år tilbage af sin kontrakt, selvom United har en klausul i aftalen, der kan forlænge den med yderligere én sæson.
Den store ændring i fremtidsplanerne hos Pogba skyldes blandt andet, at Bruno Fernandes har løftet holdets spil, og han håber, at han kan udgøre en spændende duo med portugiseren i fremtiden.
Pogba er sikret en pæn lønforhøjelse i aftalen. Han skulle ifølge Daily Mail stige fra 300.000 pund ugentligt til 400.000 pund ugentligt.
Paul Pogba er for tiden ude med en ankelskade, som har holdt ham ude i det meste af sæsonen. Derfor har han kun spillet otte kampe for United i indeværende sæson med to assists til følge.