Liverpool FC er på jagt efter erstatningen for klublegenden Steven Gerrard, når han stiller støvlerne på hylden.
Liverpools anfører Steven Gerrard har kontraktudløb til sommer. Det ligger i kortene, at den bliver forlænget, men derfor spekuleres der fortsat i, hvem der skal erstatte det 35-årige klubikon, når han en dag stopper karrieren.
Avisen Daily Mirror skriver i dag, at Liverpool fører kampen om Aston Villas midtbaneprofil, Fabian Delph. Han ligner en mulighed afløser for “Captain Fantastic”.
Delphs kontrakt med Aston Villa udløber ligeledes til sommer, så derfor kunne klubben have interesse i at sælge Delph i januar-transfervinduet, for fortsat at tjene på ham.
25-årige Fabian Delph har repræsenteret Aston Villa siden sommeren 2009, hvor han skiftede fra Leeds.