Avis: PSG forbereder giga-tilbud til Paul Pogba

0
Avis: PSG forbereder giga-tilbud til Paul Pogba

Foto: Shutterstock

Paris Saint-Germain er meget interesserede i at hente Paul Pogba på en fri transfer til sommer, og nu er topklubben i færd med at forberede et kæmpetilbud. 

Til sommer står Paul Pogba til at have kontraktudløb med Manchester United, og det tyder ikke på, at parterne kommer til at forlænge samarbejdet.

Det betyder i praksis, at 28-årige Pogba kan forlade United kvit og frit til sommer, og det er Paris Saint-Germain klar til at udnytte.

Den engelske avis Daily Mail skriver, at Ligue 1-topklubben er i gang med at forberede et kæmpetilbud til den franske landsholdsspiller.

Paul Pogba har ifølge avisen ikke truffet en beslutning om sin fremtid endnu, men PSG er altså allerede nu bejlere.

Den centrale midtbanemand har været plaget af skader i denne sæson, hvor det derfor bare er blevet til 11 Premier League-kampe med et mål og syv assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE