Ifølge avisen Mundo Deportivo er PSG klar til at skille sig af med fire-fem af klubbens profiler, når januartransfervinduet åbner.
Den franske storklub PSG havde i den grad den store pengepung fremme i sommerens transfervindue, hvor både Neymar og Kylian Mbappe blev hentet ind for vanvittigt høje beløb.
Nu kan der så imidlertid være flere PSG-spillere på vej ud af døren. Således skriver avisen Mundo Deportivo, at PSG planlægger at sælge flere af klubbens profiler, når transfervinduet åbner i januar.
Ifølge avisen er PSG’s førsteprioritet at komme af med kantspilleren Angel Di Maria, mens også velkendte navne som Lucas Moura, Javier Pastore, Julian Draxler og Kevin Trapp kan være på vej væk fra hovedstadsklubben.
PSG brugte i omegnen af 3 milliarder kroner på at hente Neymar og Mbappe.